Turtle beach og Nordic Game supply

Events, events, og flere events

I samarbejde med Nordic Game Supply og Turtle Beach stod den på events – og masser af dem. Der skulle handles hurtigt og så effektivt som muligt, fordi der hver dag skulle samles klips ind, laves daglige stemningsvideoer og produceres aftermovies når eventet var overstået. Det var en kæmpe udfordring.

Det handlede om at være virkelig fleksibel, kende programmet for at vide, hvor og hvornår, der skulle filmes, finde de gode vinkler on the go, få produkter og reaktioner med – og derefter klippe det hele sammen samme dag på hotellet. Det var bestemt ikke nemt, men det var også en rigtig god oplevelse.

NPF - Net party Fyn

NPF, som har været Danmarks største LAN‑party. Et event, der stod mig nært, da jeg i sin tid deltog som almindelig LAN‑deltager sammen med venner. Senere fik jeg muligheden for at være med på et mere professionelt, erhvervsmæssigt plan, hvor jeg kunne dokumentere eventet.

DreamHack

DreamHack i Sverige, som måske er kendt for at være Nordens – hvis ikke Europas – største LAN. Der var virkelig tryk på og det var en helt igennem unik oplevelse. Vi snakker e-sport på professionelt niveau, content creators som Dr.Disrespect og Sodapoppin, et kæmpe LAN‑område og et expo‑areal, der snildt kunne fylde flere gymnastiksale.

Copenhagen Games

Københavns udgave af et LAN‑party, men også et stort sted for konkurrencer i den professionelle scene med masser af danske hold. Der var alt fra pro e-sport, LAN‑hygge og expo‑areal til oplevelser inden for gaming.